Klassetrin 7.-9. klasse. Varighed 1 ½ time
Fag Historie, Samfundsfag og Musik (valgfag).
Pris 800 kr. Gratis for skoler i Lejre Kommune og Roskilde Kommune jf. aftale om gratis undervisning.
Beskrivelse af undervisningsforløbet
Der sker noget med ungdomskulturen efter 2. Verdenskrig. Med efterkrigstidens økonomiske opsving træder de unge frem på scenen som en selvbevidst samfunds- og forbruger-gruppe.
Gennem dans og musik og andre holdninger lægger unge afstand til forældregegerationen og det etablerede samfund. De unge bruger musikken til at definere sig selv og orientere sig mod nye fællesskaber.
RAGNAROCK er museet for dansk ungdomskultur og her kan eleverne arbejde med genstande og kilder, som knytter sig til ungdomsoprøret i 1960’erne. Indenfor emner som kønsroller, seksualitet, opgør med autoriteter og eksisterende normer. I forløbet får eleverne indblik i det ungdomsskælv, der sender oprørsbølger til lyden af ny musik gennem det danske land i 1960’erne.
Download lærervejledning (pdf)
Booking:
Book undervisningsforløbet ”Ungdomskultur og ungdomsoprør i 1960´erne” på:
D 5170 7071 eller på
E booking@romu.dk