Quantcast
Channel: RAGNAROCK
Viewing all articles
Browse latest Browse all 334

DANSK UNGDOMSKULTUR I 1950´ERNE

$
0
0

Klassetrin: 7.-10. klasse – Varighed: 1.5 time. Undervisningsforløbet veksler mellem ophold i værksted (primært) og udstilling
Fag: Historie, Samfundsfag og Musik (valgfag).
Pris 800 kr. Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune og Roskilde Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Vi opfordrer til, at klassen efter undervisningsforløbet bruger ½ – 1 time i udstillingen på egen hånd.

Beskrivelse af undervisningsforløbet
I dette forløb beskæftiger vi os med den ungdomskultur, som opstår i 1950’erne. Med efterkrigstidens økonomiske opsving får de unge flere penge mellem hænderne, mere fritid og flere muligheder, og som noget nyt defineres de unge som en samlet forbrugergruppe. De unge træder frem på scenen som en selvbevidst samfunds- og forbrugergruppe og blandt andet gennem dans, musik og andre holdninger lægger de afstand til forældre-generationen og det etablerede samfund.

Musik har været dominerende i skiftende ungdomskulturers identitetsopbygning, idet unge har brugt musikken til at definere sig selv og orientere sig mod fællesskaber, men de har også været påvirket af det samfund, de har levet i. I forløbet fokuserer vi på det kronologiske overblik, historiebevidsthed og identitetsdannelse. Med udgangspunkt i narrative personlige beretninger, som eleverne med stor sandsynlighed kan spejle sig i og relatere til deres egen tid, gør vi dansk ungdomskultur i 1950’erne og 1960’erne nærværende og relevant. Samtidig bidrager det til, at eleverne reflekterer over samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Download lærervejledning (pdf)

Booking:
Book undervisningsforløbet ”Ungdomskultur i 1950´erne” på:

D 5170 7071 eller på
E booking@romu.dk


Viewing all articles
Browse latest Browse all 334