DE FORBUDTE STREGER
GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL
Læsetid: 4 min.
Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.
Institut for Urbankunst har malet et 8 meter stort grafittiværk med forskellige gæster gennem 50 år på Roskilde Festival. Graffitiværket kan opleves som en del af i udstillingen “SmatTens Magi”. Foto: Trine Sejthen.
”Der røg lige Kim Larsen”, griner Peter Skensved, mens han overtegner et stort billede af Kim Larsens velkendte ansigt med lyserød maling inde i RAGNAROCKs event- og udstilling lokale. Museets udstilling om Gasolin er netop ved at blive taget ned, og her bliver et billede af Kim Larsen og de andre Gasolin medlemmer altså malet over for at gøre plads til det nye graffiti-kunstværk om Roskilde Festival, der er en del af den nye særudstilling om Roskilde Festival.
Det er graffitimaler og Roskilde Festival-veteran Lars Pedersen, der har fået opgaven med at lave graffiti værket til udstillingen. Værket laver han i samarbejde med sin kompagnon Peter Skensved. Sammen har de to firmaet IFUK – Institut for Urban Kunst.
Tilbage i 1999 var Lars med til at få graffitien lovliggjort og integreret som en del af festivalen, og lige siden har han været kurator og områdeansvarlig for festivalens graffiti, gavlmalerier og street-art.
”Jeg kom første gang på Roskilde Festival som ung gæst i 1994 og tabte mit hjerte til stedet. I samme periode blev jeg meget interesseret i graffiti, der også voksede på festivalen i de år, hvor mange begyndte at tage spraydåser og maling med. I 1998 gik det så virkelig amok, hvor hele festivalen blev overmalet, og resultatet blev, at festivalen stod med en kæmpe afrensningsregning bagefter. Jeg var på det tidspunkt involveret i ”Stop Volden” bevægelsen, og da vi skulle på Roskilde Festival i 1999, spurgte vi festivalen, om vi måtte få et område til at lave graffiti på for at komme problemet til livs. Den var de med på, og vi fik et stort plankeværk stillet til rådighed, købte en masse spraydåser, og så kunne man ellers komme og male alt det man havde lyst til helt lovligt. Det blev et kæmpe hit og lå lige foran Orange Scene”, fortæller Lars Pedersen.
Jeg kom første gang på Roskilde Festival som ung gæst i 1994 og tabte mit hjerte til stedet.
Et af verdens største graffitiprojekter
Siden da har Lars været ansvarlig for området, og fra 2003 begyndte han at invitere nogle af verdens mest talentfulde graffitikunstnere til Roskilde Festival for at lave kunst under festivalen og holde graffitiworkshops. Det har siden da været grundopskriften for området, der er vokset til at blive et af de største graffitiprojekter i verden, hvor omkring 100 kunstnere fra hele verden hvert år er med til at lave kunst på festivalen.
”Hvert år skaber vi et verdensomspændende community for graffiti kunst, hvor frivillighed er et af vigtigste parametre. Kunstnerne kommer fra hele verden for egen regning, og de maler gratis mod at få et festivalarmbånd, et sted at sove og nogle madbilletter. De får gode maleforhold og en oplevelse, de ikke kan få andre steder, samtidig med at de laver noget af verdens bedste graffitikunst”, uddyber Lars Pedersen, mens hans malemakker Peter Skensved nu næsten har overmalet hele Gasolin-billedet med lyserød maling for at gøre klar til deres eget værk om Roskilde Festivals 50 års historie.
Den ultimative frihed
Selvom mange af værkerne hvert år får stor opmærksomhed og anerkendelse fra hele verden får de dog kun lov til at eksistere, mens festivalen er i gang. Når festivalen er afviklet, bliver plankeværkerne med kunsten nemlig taget ned og malet over og næste år starter man så på en frisk igen. Her kommer Roskilde Festivals generelle non-profit tankegang til udtryk, da ingen ejer, køber eller sælger værkerne. De findes kun i fysisk format de dage, hvor festivalen foregår. Og det er alle kunstnerne indforstået med.
”Det skaber en utrolig frihed, at værkerne ikke skal indgå i nogen kommerciel form. Jeg skal ikke på forhånd godkende noget eller se skitser eller idéoplæg. Det hele er åbent, og jeg stoler på folk. Det gør det attraktivt at komme her, og jeg tror på den ultimative frihed. Desuden kan det give et gennembrud på de sociale medier at male her, ligesom det er et godt sted at netværke og skabe nye samarbejder, fortæller Lars Pedersen, der selv har rejst verden rundt de sidste 15 år for at følge med i ny graffiti kunst.
Det skaber en utrolig frihed, at værkerne ikke skal indgå i nogen kommerciel form.
Mennesker, stemninger og energier
Lars og Peter arbejder i flere dage på deres værk om Roskilde Festival i udstillingen på RAGNAROCK. Et værk, der gerne skal ramme den stemning og energi, som festivalen står for. ”Værket skal handle om alle de her mange forskellige mennesker, der er på festivalen. Det er super fedt med musikken, men for mig er det essentielle ved Roskilde alle de mange mennesker og subkulturer, man møder derude”, fortæller Peter Skensved.
”Ud over menneskene kommer man i værket også til at møde nogle af festivalens kendte pejlemærker som Orange Scene, ræve-bongen og Alien&Ko. Det er ting, der binder os sammen, og som skaber forventningen om, at her er det tilladt at gakke ud. Men det er svært at få det hele med. Hvert år sker der jo nok til, at vi kunne lave 10 af den her slags malerier. Det er der slet ikke plads til her på udstillingen, så det er med at vælge nogle energier og stemninger ud, som repræsenterer festivalen, uddyber Peter.
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL
Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.
HENRIK VIBSKOV ER EN DEL AF “SMATTENS MAGI”
Den verdenskendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov indgår i
RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Det gør han med det helt nye og specialdesignede installationsværk ”Purple Haze”, der tager udgangspunkt i festivalens særlige stemning og enorme campingområde.
RAGNAROCK LYNQUIZ APRIL
Hvilket dansk band har spillet flest gange på Roskilde Festival? Test din paratviden om festivalen her!
ENDELIG KAN GÆSTERNE ‘VÆLTE HEGNET’ TIL 50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL
Særudstillingen ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival’ har tålmodigt ventet i kulissen på RAGNAROCK. Premieren på udstillingen om Roskilde Festivals historie er nemlig flere gange blevet udskudt på grund af corona. Men om alt går vel, åbner udstillingen den 21. april.
MUSIK ER “EKSTRAORDINÆRT IDENTITETSSKABENDE” – OG ALLE HAR BRUG FOR AT VÆRE REPRÆSENTERET
I de formbare teenageår fylder musikken så meget, at den ofte definerer, hvem vi bliver. Blandt andet derfor arbejder kvinderne bag HUN SOLO på at gøre op med den skæve kønsfordeling i musikbranchen og vise, at musikbranchen er for alle køn. Og at kvinder laver lige så fremragende musik som mænd
DET PERFEKTE SOUNDTRACK
Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.
RAGNAROCK LYNQUIZ 18. FEBRUAR
Hvilken dansk, hårdslående rapper holdt dette års (2021) nytårstale i DR2s program Deadline?
Test din paratviden i RAGNAROCKs lynquiz. Denne gang handler det om hip-hop!
EN BATTLEVEST KOM PÅ MUSEUM
RAGNAROCKs kommende særudstilling om Roskilde Festival er en fortælling om publikum, de frivillige, musikken og den helt særlige stemning, historie og ånd som Nordeuropas største festival er gjort af. Der er både plads til de store perspektiver og de mere nørdede kuriositeter – som en vaskeægte ”battlevest”, der er doneret af heavyfan Thorbjørn Hein
Indlægget GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL blev først udgivet på RAGNAROCK.