LAD OS SKABE NOGET SMUKT
MUSIK I KRISETIDER. Mange italienere synger og spiller sammen fra deres balkoner. DR inviterer til fælles morgensang, og komikertrioen Umage Image gør grin med hamstringerne. Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring.
Der var bemærkelsesværdigt roligt foran Orange scene. Der var ingen massen og skubben, og slet ingen crowdsurfing. Stemningen var stadig trykket oven på Pearl Jam koncerten to dage tidligere. Her havde 8 unge mænd mistet livet. Yderligere en døde senere af sine kvæstelser. Roskilde Festival 2000 var scene for den største festivalkatastrofe i Europas historie.
”Et svagt flertal”
Det var en svær beslutning for D-A-D at gå på scenen den aften. På et pressemøde før koncerten udtalte bandets forsanger Jesper Binzer til B.T. at ”Selv om der er forskellige fløje i partiet, så er vi med et svagt flertal nået frem til, at vi spiller. Det er et ønske om at vise vores sympati, for det er måske lidt for nemt bare at aflyse.”
Bandet lagde ud med sangen Something Good. Med et melankolsk vers og et mere positivt omkvæd var den med til at slå en stemning an af både tristesse og forhåbning. Navnlig refrainet manede til optimisme og forløsning: Finally someone said something good.
I slutningen af sangen udbrød Jesper Binzer ”Roskilde! Lad os prøve at lave noget smukt.” Fra scenen sendte han otte fakler ned gennem publikum. De bevægede sig ned til den improviserede mindelund, der var opstået i løbet af de seneste dage. ”Tak skal I have. Det ser virkeligt godt ud!”
Fra salme til popballade
Koncerten samlede festivalens gæster og blev lige så meget en mindehøjtidelighed som en rockkoncert. Den skabte et positivt sammenhold, og for mange også en tro på, at Roskilde Festival kunne rejse sig igen efter katastrofen.
Den er også et billede på, hvordan pop- og rockmusik er blevet en integreret del af vores kultur. Til mange begravelser synger man Om lidt bliver her stille i stedet for en salme, og det er ikke usædvanligt at høre Kald det kærlighed i kirken under en vielse.
Den moderne musik er blevet den kanal vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også naturligt at gribe til den i en krisetid.
Popmusik viser vejen
Musik kan også være en effektiv måde at kommunikere et krisebudskab på. Hvad enten det handler om at blive hjemme eller om at bruge kondom.
Op gennem 1980’erne gik HIV / AIDS epidemien igennem Danmark. Mens mange andre lande tyede til løftede pegefingre og talte om afholdenhed, kunne man finde 18 meter lange kondomreklamer på danske busser.
Og så kunne man høre Søs Fenger og Thomas Helmig synge Den jeg elsker. Sangen har for længst fået status som popklassiker. Måske fordi den formåede at være retningsanvisende samtidig med at den fokuserede på at fortælle om kærlighed.
Som tekstens forfatter Anne Linnet sagde til DR: ”Vi ville ikke skræmme. Man er skræmt nok i forvejen. Det vi ville, var at lave noget, hvor vi lægger vægt på det menneskelige aspekt, hvor det handler om at holde af hinanden.”
Musik og kriser gennem tiden
Vi har altid søgt mening, lindring og sammenhold i musikken under krisetider. Musikken er også blevet brugt til at skabe modstand og opfordre til handling i svære situationer. Herunder får du fire ældre – og et nyere – eksempler på, hvordan vi har brugt musik i Danmark til svære tider.
KLIK HERUNDER FOR MERE GULD
Under krigen i 1864 blev de såkaldte skillingsviser populære som aldrig før. De billige viser kunne synges på kendte slagermelodier. Med deres udtryksfulde billeder og beskrivende tekster fungerede de både nyheder og et samlingspunkt i kampen mod Preussen. Her ses en af Julius Strandbergs populære viser.
Efter krigen i 1864 kom Sønderjylland under fremmed herredømme frem til 1920. De dansksindede fandt fællesskab og modstandsånd til fællessangene i forsamlingshusene. Særligt Det haver så nyligen af Johan Ottosen regnet blev et symbol på modstanden: Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, // og de tro’de, at glemmes kan vor ret.
1930’erne var en meget usikker tid. Verdenskrisen gjorde mange arbejdsløse. Demokratier blev til diktaturstater. I en hård hverdag søgte PH at give en tone af optimisme: Hvergang jorden gik rundt om sig selv, // jamred den i mareridt. // Sviende røg. Lig over lig, // men daen begynder med sang.
Til store sangstævner landet over med op til 150.000 deltagere mødtes høj som lav til nationale fællessange i den første besættelsessommer i 1940. Gennem krigen blev der også skrevet deciderede modtandssange som Kaj Munks Hvad var det dog der skete og PH’s Gribe efter blanke ting.
I 2004 ramte en gigantisk flodbølge Sydøstasien. Dødstallet er anslået til 345.000. For at rejse penge til ofrene skrev og producerede Remee sangen Hvor små vi er. En perlerække af danske artister medvirkede i sangen, der solgte ti-dobbelt platin og strøg til tops på hitlisterne.
FLERE NYHEDER
LAD OS SKABE NOGET SMUKT
MUSIK I KRISETIDER.
Mange italienere synger og spiller sammen fra deres balkoner. DR inviterer til fælles morgensang, og komikertrioen Umage Image gør grin med hamstringerne. Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring.
DANSK POP OG ROCK FÅR NYT DIGITALT MEDIE
Som alle andre kulturinstitutioner er hele Danmarks museum for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK i Roskilde, i øjeblikket lukket for at forsinke spredningen af COVID-19. Men nu slår museet dørene op for nyt digitalt nyhedsbrev, som udkommer første gang på torsdag 19. marts.
Indlægget LAD OS SKABE NOGET SMUKT blev først udgivet på RAGNAROCK.