SÅ KOM MED MIG ...
… på et trip ind i en musik, der forandrer sin tid. Gasolin’ vader over Langebro med alle deres frække chicks og skæve christianshavnere. Ind i danskernes hjerter. De råber. De griner. De skaber. De gør den danske rockscene større. For selv om der er drøn på, drømmer man stort i Gasolin’. Drømme der sender Gasolin’ ud på en rejse fra hippiebuler til folkeeje i den bedste sendetid.
Gasolin’ synger om det, de ser uden for deres vinduer – men på deres helt egen måde. Musikken fortæller os, hvem Gasolin’ er. Den vækker noget i os – følelsen af Gasolin’.
I år er det 50 år siden et af dansk rockhistories største bands blev til. Det markerer RAGNAROCK med særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.
Udstillingen kan opleves 13. september 2019 – 31. juli 2020
FRIHED, ENERGI, ATTITUDE!
I RAGNAROCKS nye udstilling “Så kom med mig – Gasolin´1969-78” – møder du fortællingen om brændende ambitioner, benhårdt slid, fantastiske succeser, dundrende fiaskoer og ungdommelig vildskab.
Det er historien om et dansk rockband der, med lige dele frihed, energi og attitude, går hele vejen fra undergrund til berømmelse, skaber stor og original musik og bliver sin generations største danske idoler.
I løbet af deres ni år lange karriere fik Gasolin’ skabt nogle af dansk rocks største sange og samtidig forandret den danske musikbranche.
OPLEV I UDSTILLINGEN
Historien om Gasolin’ fortalt gennem otte markante sange
Fotos og genstande, som ikke før har været vist for offentligheden.
Tegninger og forarbejder til nogle af Gasolin’s ikoniske covers
Franz Beckerlees ikoniske jakker
Fan-breve – kærlige, finurlige… og krævende!
Del din egen Gasolin’-fortælling
Leg med Gasolin’s tekster
Giv din helt egen version af ’Kvinde min’.
SUCCES, GARDEROBER, KONTRAKTER OG GAS!
GASOLIN´ I BILLEDER
KALENDER
Anders Østergaards Gasolin-film på RAGNAROCK
20. september kl. 17:00 – 21:30
Oplev en eksklusiv aften i selskab med RAGNAROCK, Auteur Film og Anders Østergaard og visning af dokumentaren ”Gasolin’ – hvis du tør, så kom med mig!”
VINYLBINGO
2. oktober kl. 19:30 – 21:30
Den perfekte blanding af musik og quiz: Vinylbingo! Denne aften med et strejf af GASOLIN’
GASOLIN´- RUNDVISNING
6. oktober kl. 14:00 – 15:00
Tag med på en tidsrejse tilbage til Christianshavn i sensommeren 1969, hvor Wili, Søren, Franz og Kim startede som fire slumstormere fra Sofiegården, og endte med til sammen at udgøre Danmarks største rockband.
TAK
At skabe en udstilling er altid en kollektiv indsats og process. RAGNAROCK vil gerne takker følgende for støtte, indspark, gode idéer og arbejde:
Gasolin´
For liv, musik og værk
Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev
for deres tanker, dialog og refleksioner om en periode i deres arbejdsliv
Peder Bundgaard
For at havde givet sin samling af fotos fra Gasolin´- tiden og coverarts til Gasolin´ albums til museet.
Møller-Clausen Fonden, Knud Højgaards Fond og Alletiders Musikby Roskilde
for økonomisk støtte til udstilling og eventprogram
En særlig tak går til den fantastiske skare af fans, musikformidlere, forskere og musikere der har bidraget med perspektiv og viden til udstillingen. I alfabetisk rækkefølge:
Carsten Andersen, Claus Rasmussen, Helle Damborg, Henrik Marstal, Klaus Hasselby, Gustav Lützhøft, Lars Jokumsen, Line Münster-Swendsen, Niels Estrup, Morten Michelsen, Birger Mosholt, Mikael Pass, Per Wium og Tobias Surland Madsen
UDSTILLING:
Design: White Noise Agency – Grafik: Hizzy v/ Dennis Reindau og ROMU – Udstillingsindhold: ROMU – Opbygning: Plusbo v/ Thomas Damgaard og ROMU – Projektledelse: Dorthe Andersen – Lyd- og billedfortælling: Hz Tone og Flemming Davidsen – Digitale installationer: No Parking og Yoke – Foliering: Plusbo v/ Thomas Damgaard – Fotografer: Jan Persson, Susanne Mertz og Jørgen Angel – Korrektur: “Den Røde Blyant” v/ Poul Bachmann Madsen – Oversættelse: GlobalDenmark A/S
Indlægget SÅ KOM MED MIG blev først udgivet på RAGNAROCK.