Quantcast
Channel: RAGNAROCK
Viewing all articles
Browse latest Browse all 334

U2 – ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG

$
0
0

ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG

U2

9. oktober
kl. 19:00-21:00

Rabalderstræde 16
4000 Roskilde

OM FOREDRAGET

Legendariske U2 er i centrum og under overskriften ”U2 – engagement, innovation og sammenhold” udfolder rockjournalist og GAFFA-skribent Henrik Tuxen en aften med fortællinger, musik og god stemning.

”Take Marx – Take Jesus – Take Hope ” lød det fra indierockerne The Housemartins i slut 80’erne. Samme mantra havde et lille årti tidligere ramt plet på U2. Udsprunget af punkbevægelsen og kristendom skabte de fire klassekammerater fra Dublin rockhistorie, og satte nye standarder for lyd, stil, tro, engagement og indflydelse, som få – om nogen – siden har matchet.

Udgangspunktet for denne aftens omgang ”Rockgiganter og Mikrobryg” må naturligvis blive U2’s optræden på Roskilde Festival 1982, hvor Henrik Tuxen selv var blandt publikum. Det var banebrydende ungdomskultur der satte nye standarder for, hvordan nærværende og eksplosiv sceneoptræden, holdning og meninger, ånd og øl, kunne gå hånd i hånd.

Ud fra det sættes rammen for en fortælling om U2’s kendetegn og unikke placering i musikhistorien. Et særligt blik kastes på den livslange dynamik mellem fire skolekammerat, der holdt sammen og tog verden med storm og trods gigantiske projekter og innovative stadionkoncerter, altid har fastholdt kvartetten som kernen og fundamentet. Der bliver også plads til et par afstikkere som The Edge’s rolle i den fantastiske kult-film med Jack White og Jimmy Page, It might get loud, der illustrerer hvor musikalsk og teknologisk innovative U2 har været, og hvilken motorvej de åbnede for andre; et kig på Bono’s såvel respekterede som kritiserede virke, ikke mindst uden for scenen; og så en lille kærlig hilsen til den ofte oversete perle Zooropa fra 1993.

Det hele holdes sammen af et uddybende ‘en til en’ interview af Henrik Tuxen selv med bassist Adam Clayton, der fortalte om hele U2’s historie fra de første akkorder som skoledrenge i 1978 i Dublin, gennem 80erne og 90erne og ind i det nye årtusinde.

Tid, Pris, Sted:

9. oktober kl. 19:00 – 21:00
130 kr. Billetter købes via billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

 

OM ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG

Ti ’giganter’ er på programmet i RAGNAROCKs succes-serie ‘Rockgiganter og Mikrobryg’ i 2019, og nogle af landets bedste og mest vidende fortællere udfolder deres historie i ord, billeder og musik – og med volumenknappen vredet godt rundt. Med til oplevelsen hører hver gang et godt glas øl, friskbrygget særligt til RAGNAROCK fra det nyetablerede, ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger øl med håndkraft og høje mål for kvaliteten. Ligesom rockens største navne har flyttet grænser i musikken, har det lille bryggeri en ambition om at skubbe grænserne for øl.

Del event på:

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

SE OGSÅ

RAGNAROCK HIGHLIGHTS

4. august kl. 13:00 – 14:00

Omvisning der tager dig med på en rejse gennem ungdomskulturens udvikling fra 1950’erne og frem og

Rundvisningen er gratis, når entrébillet til museet er betalt.

Læs mere »

DET ER SVÆRT!

1. september kl. 13:00 – 14:00

“Hiphop er mer’ end hva’ du ser.” I denne temaomvisning stiller vi skarpt på hiphoppens rødder og udvikling i Danmark. Det er fortællingen om en evolution, der skubbes frem af entreprenante unge.

Læs mere »

VINYLBINGO

2. oktober kl. 19:30 – 21:30

Den perfekte blanding af musik og quiz: Vinylbingo! Denne aften med et strejf af GASOLIN’

Læs mere »

Indlægget U2 – ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG blev først udgivet på RAGNAROCK.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 334